Fælles for alle forløb i uddannelsen til kunstgrebsinnovatør er den særlige tilgang til læring. I praksis bygger undervisningen på en blanding af: 

  • 'Hands on' i konkrete og virkelighedsnære virksomhedssituationer fra dag et
  • Konfrontationsundervisning, gruppearbejde og e-learning
  • Anvendelse af kunstens metoder i undervisningen, herunder musik, maling, skuespil, film og værktøjer fra andre kunstformer
  • Rollespil med udgangspunkt i konkrete udfordringer og dilemmaer fra virksomheder
  • Opdeling i teams, som under kurset udvikles til konsulentvirksomheder
  • Coaching af deltagere og teams

 
3 indlæringsniveauer

Kunstgreb arbejder med følgende indlæringsniveauer:

  • Kende
  • Kunne
  • Beherske

Det tredelte uddannelsesforløb har som målsætning at bringe de studerende på følgende læringsniveau:

Opstartsforløb
Det 3-ugers opstartsforløb fordelt på 9 undervisningsdage og 6 dage med opgaver i teams fører dig til et kende-niveau af uddannelsens hovedtemaer.
 
Virksomhedsforløb
De 4 ugers kursus fordelt på 12 undervisningsdage og 8 dage med opgaver i teams fører dig til et kunne/beherske niveau af uddannelsens temaer. Træningen består bl.a. i at arbejde med de konkrete virksomhedsprojekter. Herefter følger 12 ugers virksomhedspraktik, hvor du for alvor får dine teorier og nye viden omsat til praksis.
 
Specialistforløb
Kurset på 1 uge og de 12 ugers virksomhedspraktik fører dig til beherske-niveau af uddannelsens temaer. Specialiseringen foretages først efter virksomhedsforløbets erfaringer er indhentet.