
For at komme i betragtning til optagelse på uddannelsen skal du have arbejdet professionelt som kunstner i en periode på mindst 4 år.
Din nuværende uddannelse og baggrund er ikke afgørende.
Uddannelsen til kunstgrebsinnovatør optager både uddannede og autodidakte kunstnere. Med kunstner menes alle, der arbejder professionelt med at udøve og skabe kunst, fx skuespillere, musikere, artister, kunsthåndværkere, billedkunstnere, kunstmalere, forfattere, filmskabere, arkitekter m.v.
Begrænset optag
Der optages et begrænset antal studerende på uddannelsen. Opfylder du optagelseskravet, vil der i behandlingen af din ansøgning blive lagt vægt på din motivation, begrundelser og mål for at søge ind på uddannelsen. Samtidig har din situation betydning for din optagelse.
Det første hold studerende begyndte på uddannelsen januar 2010. Andet og tredje hold begynder hhv. september 2010 og januar 2011.
Ansøgning
Som ansøger skal du udfylde og indsende et ansøgningsskema. Din ansøgning vil herefter blive vurderet af Kunstgreb.
Du er altid velkommen til at kontakte sekretariatet for mere information om ansøgning/optagelse, og hvad du måtte have af spørgsmål til uddannelsen.














