|
03. december 2010 |
TEDx Copenhagen - "The good life"
Arbejdsglæde, bakteriefauna, Dj’s i flygtninge lejre, rumraketter og visionen om at bygge et bjerg udenfor København. Det var nogle af emnerne da TEDx Copenhagen løb af stablen i tirsdags.
TED står for Technology, Entertainment, Design. Det blev til i alt 16 inspirerende indslag da Politikens Hus lagde lokaler til TEDx Copenhagen 2010 – og skønt emnerne var meget forskellige inspirerede de på hver sin måde og gav grobund for nye ideer, tanker og tiltro til fremtiden.
Mine (Anders Johnsen) 3 højdepunkter på dagen stod Tim Vang, Michael Colville og Kaspar Colling for. Tim Vang præsenterede hans projekt MyC4, som gennem mikrolån til afrikanske entreprenører skaber vækst lokalt i Afrika og afkast til investoren fra f.eks. Danmark. Michael Colville gav publikum et wake-up-call med sin fremførsel af ”hvorfor vi ikke skal køre med cykelhjelm” – bl.a. at tilsyneladende gode reklamer fra Rådet for større færdselssikkerhed har negativ effekt på antallet af cyklister. Slutteligt stod Casper Colling for en livgivende fortælling om ”Mount Copenhagen” og om drømmen om at bygge et bjerg udenfor Købehavn. Jeg blev efterladt med følelsen af ”tjaaa – hvorfor ikke”!






































